Bøger
Klassiske perler
Kunsthistorikeren Max Morden er vendt tilbage til den kystby, hvor han tilbragte sine ferier som dreng - en retræte fra den sorg, vrede og tomhed, han føler, efter at hans kone nylig er død af kræft. Men det er også en tilbagevenden til det sted, hvor han som 10-11 årig mødte den velhavende ferierende Grace-familie og første gang oplevede kærlighed, sex og pludselig død. Den forførende mor; den herskende far; tvillingerne - Cloe, heftig og ligefrem, og Myles, stum og udtryksløs - i hvis mærkelige forhold Max bliver involveret, og hvor det, der siden skete, skulle forfølge ham og forme ham for resten af livet.
Sammenvævet med denne historie er minderne om hans kone Anna - om deres liv sammen, om hendes død - og de både betydningsfulde og trivielle begivenheder i hans nuværende liv: Hans relation til sin voksne datter, Claire, der desperat forsøger at vække ham af sorgen; og hans samvær med pensionatets omsorgsfulde værtinde Miss Vavasour og den noget patetiske medlogerende pensionerede oberst.
John Banville
Havet
Oversat af Ingeborg Christensen
Softcover med flapper, 177 s, 249 kr
E-bog 199 kr
isbn 978-87-92685-02-5
Udkommer 4. november 2011.
"Mesterlig prisvinder. Der er en nærmest dæmonisk kraft i John Banvilles "Havet".
Selv om Max Morden får svar på nogle at sine spørgsmål derude i det frivillige eksil ved havet, er det ikke nok til at give retning til et liv, der forekommer ham grundlæggende meningsløst.
Den smule mening, der er at hente, er i selve overvejelserne om det, og det er netop dem, læseren indvies så intimt i. Den intimitet er der så til gengæld så meget, ja næsten dæmonisk kraft i, at læseren nødvendigvis må konfrontere både fortællerens og egne oplevelser i Banvilles mesterligt udførte beretning om Max Mordens liv og gerninger."
- Lars Ole Sauerberg, Jyllandsposten, 4/11 2011
"… mødet med barndommens land får slørede erindringer og kyniske livsbetragtninger til at flamme op - smukt skildret i Banvilles gnistrende visuelle prosa."
- Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet, 20/11 2011
"I " Havet" står Banvilles stilistiske mesterskab i fuldt flor. Han balancerer flot mellem at lade Max Morden formulere sig skræmmende klart om sin egen fortid og liv med den kræftsyge hustru - samtidig med at Max udstilles, men ikke ukærligt, som lammet af sorg og eksistentiel krise. Det er intens og livsklog litteratur fra en irsk mesterforfatter med 15 romaner bag sig, …"
- Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad, 2/12 2011
Prisvindende lille perle af en roman af den irske forfatter, hvis sprog ejer en særlig poetisk tæthed og skarphed. På sin vis virker hele fortællingen som én lang udånding, skrevet hjertegribende smukt i en træfsikker oversættelse. Banvilles temaer er sorg, sorgbearbejdelse, barndom, menneskelige relationer og erindring.
- Sanne Caft, Lektørudtalelse, Uge 48 2011
Udenlandske anmeldelser
Havet vandt Man Booker-prisen i 2005 og har fået fremragende anmeldelser i USA og England
"Et mesterligt studie i erindret sorg, minder og kærlighed." - John Sutherland, formand for juryen, Man Booker Prize, 2005
"Med Havet har Banville skrevet en yderst spændende roman om den mærkelige måde sorgen virker og om erindringens umotiverede dramaer … Ingen siden Proust har været bedre til at genopfriske den følelsesladede og drømmende atmosfære af det, der forekommer at være barndommen." - London Review of Books
"En af de seneste års mest givende og menneskelige romaner." - The Observer
" … blændende digtning" - Guardian
"En perle … Havet er tilstedeværende på hver side, dets uophørlige bølgen ekkoer konstant i prosaens rytme. Denne roman skal ikke blot læses. Den bør høres, for dens lyd er berusende." - The Philadelphia Inquirer
"Man kan lugte, føle og se hans verden med enestående klarhed. Det er et kunstværk, og jeg vil vædde på, at det stadig vil blive læst og beundret om femoghalvfjerds år." The Times
"Havet er en enestående meditation over forgængelighed, sorg, død, barndom og erindring … ubestrideligt brilliant." - USA Today
"Hvilken fantastisk guide den fænomenalt talentfulde John Banville er til mysteriet i os selv og vores rejse. … Et ubestrideligt vigtigt fiktionsværk, hvis højtflyvende Joyciske lyrik kan tage pusten fra en." - Sunday Times
"En roman, hvori alle hans bemærkelseesværdige evner samles til skabelse af et virkeligt kunstværk, foruroligende, smukt, intelligent og i sidste ende overraskende trøstende." - Scotsman
"En brilliant, sanselig og foruroligende roman." - Spectator
"Bemærkelsesværdig … Styrken, det gådefulde og den gennemtrængende skønhed i Havet er et under." - The Washington Post Book World
"Banville er en mester, en kunstner der har fuld kontrol over sit håndværk." - The Times
"Banville er ubarmhjertig i detaljen … han har et talent for gådefuld klarhed." - Daily Telegraph
"Banville er en af de store fiktions-stilister i vores tid" - Spectator
Om forfatteren
John Banville blev født i 1945 i Wexford i Irland og bor nu i Dublin. Han har skrevet femten romaner inklusive Havet, som vandt Man Booker-prisen i 2005. Han har herudover vundet flere litterære priser, senest den fornemme Franz Kafka-pris i 2011. Han har også skrevet en række skuespil og de senere år flere krimier under pseudonymet Benjamin Black. Han er kendt for sin blændende smukke, præcise, kolde, tekniske prosa-stil, sin Nabokovske opfindsomhed, og anses for en af vor tids største stilister i det engelske sprog. Kendetegnende er også den sorte humor og det skarpe, kolde vid. Hans erklærede ambition er at give sin prosa "den slags tæthed og fyldighed, som poesi har. … at forsøge at blande prosa og poesi til en ny form."
"Banville skriver en farlig og klart-løbende prosa og har en grum evne til at se folks sjæle." - Don DeLillo
"Med sit kræsne vid og sin udsøgte stil er John Banville Nabokovs arvtager … Havet er hans bedste roman til dato." - The Sunday Telegraph
"Banville er en mester, en kunstner der har fuld kontrol over sit håndværk." - The Times
"Banville er ubarmhjertig i detaljen … han har et talent for gådefuld klarhed." - Daily Telegraph
"Banville er en af de store fiktions-stilister i vores tid" - Spectator