Lydbøger
Klassiske perler
Det var med De fortabte spillemænd Heinesen for alvor brød igennem og romanen regnes fortsat for et af hans hovedværker. Det musiske er gennemgående i handlingen, såvel som i det poetiske sprog og i kompositionen i fire satser som en klassisk symfoni. Den er skrevet med en overdådig humor, hvor de bohemeagtige spillemænds livsførelse modstilles det mere materielle og snæversynede borgerlige liv.
William Heinesen
De fortabte spillemænd
MP3
Indtalt af Jens Albinus
1 x CD, 10 timer og 6 min. Kr. 189
isbn 978-87-92165-59-6;
Udkommer 3/3 2010.
| Lydprøve (Kapitel 1, 60 sek.) |
"Heinesens nye bog er et artistisk mesterværk af sjældne dimensioner, en kraftpræstation, et vulkanudbrud af poesi og humor, som man ikke længe har set magen til."
- Erik Knudsen, Socialdemokraten
"Man mindes aldrig at have bladet i mage til by-krønike. Mennesker myldrer os i møde, så levende, så sære og så skønne, som de kun lever i en digters erindring, .."
- Harald Engberg, Politiken
William Heinesen var færing, men skrev på dansk. Forfatterskabet er omfattende med syv digtsamlinger, syv novellesamlinger og syv romaner, og flere af hans værker regnes til den danske klassikerkanon. Han hørte til efterkrigstidens mest fremtrædende og læste forfattere og modtog Nordisk råds pris i 1968.
For nærmere omtale af William Heinsen og De fortabte spillemænd henvises til hjemmeside om Heinesen:
William Heinesen
De fortabte spillemænd er indtalt af Jens Albinus, som er uddannet skuespiller og kendt fra store roller på teatre, film og i Tv-serier som Bryggeren, Krøniken og Ørnen, hvor han havde hovedrollen. Han har de senere år indtalt flere lydbøger med stor anmelderros, bl.a. klassikere som Herman Bang - Ved vejen og Martin A. Hansen - Løgneren samt nyere romaner af Ib Michael og Siri Hustvedt.