Lydbøger
J.P. Jacobsen
J. P. Jacobsen (1847-1885). Debuterede i 1872 med novellen Mogens. Senere fulgte flere noveller samt de to romaner Fru Marie Grubbe (1876) og Niels Lyhne (1880). Digte og udkast blev udgivet posthumt i 1886. Trods det sparsomme antal udgivelser regnes forfatterskabet blandt de væsentligste i dansk litteratur og har også opnået stor anerkendelse i udlandet, hvor det har inspireret forfattere som Rilke, Thomas Mann og T.E. Lawrence.
Mogens og andre noveller
Samlingen omfatter novellerne Mogens, Et Skud i Taagen, To Verdener, Der burde have været Roser, Pesten i Bergamo og Fru Fønss.
J.P. Jacobsen
Mogens og andre noveller
Download
Indtalt af Dan Schlosser
3 timer og 2 min.
Vejledende pris Kr. 99. Download lydbogen fra en af de angivne forhandlere, se Bestilling
| Lydprøve (Kapitel 1, 1 min) |
Mogens, der var J.P. Jacobsens debutnovelle, betegner en milepæl i dansk litteratur som det første naturalistiske værk. Darwins natursyn sættes op mod romantikkens i en ny impressionistisk stil, hvor mennesket skildres gennem sine sansninger, handlinger og ord i modsætning til tidligere igennem forfatterens beskrivelse. I novellen udvikler Mogens sig gennem sit forhold til tre kvinder fra en drømmende natursværmer til et mere realistisk og virkelighedsnært menneske. Sproget er malerisk og poetisk.
De gennemgående tematikker i J.P. Jacobsens forfatterskab er uvirksomt drømmeri, melankoli, drift, død og tro. Forfatterskabet var nyskabende ved at beskæftige sig med og give et indblik i det underbevidste sjæleliv og det modsigelsesfyldte driftsliv og hans værker virker fortsat moderne og fængslende.
Fru Marie Grubbe
Fru Marie Grubbe fortæller om 1600-tallets historiske adelsfrue, Marie Grubbe og hendes helt usædvanlige liv, hvor hun bevidst bryder sit ægteskab med Frederik IIIs søn Ulrik Frederik Gyldenløve og forlader sin privilegerede stilling ved hoffet for at realisere sine erotiske drifter og leve et ægte liv i overensstemmelse med sin natur sammen med den simple ladefoged Søren. Hun ender sine dage som fattig færgekone, men uden fortrydelse eller beklagelse.
J.P. Jacobsen
Fru Marie Grubbe
Download
Indtalt af Dan Schlosser
7 timer og 51 min.
Vejledende pris Kr. 125. Download lydbogen fra en af de angivne forhandlere, se Bestilling
| Lydprøve (Kapitel 1, 1 min) |
Fru Marie Grubbe er medtaget som et af de 12 mest betydningsfulde litterære værker i den danske Kulturkanon, hvor det blandt andet anføres, at "Portrættet af Marie Grubbe indvarsler en ny tids ændrede forhold mellem mænd og kvinder. Maries følelser blotlægges i sansenære punktnedslag adskilt af episke spring, som løsrevne mosaiksten, der tilsammen antyder en livshistorie. Jacobsen er på én gang illusionsløs og intenst medlevende i sin skildring af en frigjort kvindes ubændighed og vildfarelser, …" - Kulturkanon
"Vor tids fineste kærlighedsroman" - Tom Kristensen