Lydbøger
Klassiske perler
Lolita, der både er en af de mest berømte og mest kontroversielle romaner i det 20. årh., fortæller om den midaldrende intellektuelle europæer Humbert Humberts fatale erotiske besættelse af den 12 årige forførende amerikanske nymfe Dolores. Det er historien om en tragisk og grufuld kærlighed fortalt med et både hjerteskærende og ætsende vid. Et studie i erotisk besættelse.
Vladimir Nabokov
Lolita
Download
Oversat fra amerikansk af Mogens Boisen
Indtalt af Karsten Pharao
11 timer og 43 min., Vejledende pris 180 kr.
Download lydbogen fra en af de angivne forhandlere, se Bestilling
| Lydprøve (Kapitel 1, 1 min ) |
Bogen udkom i 1955 i Paris, da intet amerikansk forlag ville udgive den, og samtidens anmeldelser var negative og fordømmende. Det var også de fleste af de danske anmeldelser, da den i den første udgave på et andet sprog udkom på dansk i 1957. Kun Tom Kristensen havde øje for romanens storhed:
"det mærkelige er imidlertid, at man begriber de to mennesker. Man frastødes af dem, ligesom man frastødes af hele emnet. Man drages af dem og af medlidenhed med dem. De udvikler sig konsekvent. … Men man må ikke læse denne roman alt for naivt. Der er dobbeltbund i den."
- Tom Kristensen, Politiken
Og siden fik anmelderne et andet syn på Lolita, og den kom på top 100 listen over det 20. årh.'s bedste romaner:
"The only convincing love story of our century." --Vanity Fair
"Intensely lyrical and wildly funny." --Time
Lolita er indtalt af Karsten Pharao, der har 40 års erfaring med radio og TV i DR, hvor han har været meget benyttet som oplæser af såvel skønlitteratur og poesi som faglige tekster og speakertekster. Har de senere år indlæst en række lydbøger, bl.a. Dagdriverbanden af Steinbeck, Der er ingen ende på Paris af Hemingway og Henning Mankels bestseller krimier.