Lydbøger
Klassiske perler
Tonje er ligesom Pippi Langstrømpe en krudtugle og vokser op som eneste barn i Glimmerdalen. Hendes bedsteven er den 74-årige spillemand Gunnvald. Han bygger en ratkælk, så Tonje kan suse hele vejen ned til fjorden, og han spiller violin så Glimmerdalen fyldes af mirakelmusik, men han har en hemmelighed, der sætter deres venskab på en alvorlig prøve.
Maria Parr
Tonje Glimmerdal
Download
Oversat fra norsk af Jannie Jensen og Arild Batzer
Indtalt af Annette Grunnet
4 timer og 53 min., Vejledende pris 145 kr.
Download lydbogen fra en af de angivne forhandlere, se Bestilling
| Lydprøve (Kapitel 1, 2 min) |
Maria Parr (f. 1981) er den nye stjerne i norsk børnelitteratur og er af anmeldere blevet sammenlignet med Astrid Lindgren. Hun debuterede i 2005 med Vaffelhjerte og fik sit store gennembrud i 2009 med Tonje Glimmerdal.
Maria Parr spiller på et stort register, her er drama, tårer og musik, vildskab, humor og smerte, og man bliver bevæget som i en god roman. Hendes to bøger er solgt i 150.000 eksemplarer og oversat til tolv sprog, bl.a. russisk og kinesisk.
For Tonje Glimmerdal modtog hun Brageprisen 2009, Kritikerprisen 2010 og Die Zeits prestigefulde pris LUCHS for bedste børnebog i Tyskland 2010.
"Tonje Glimmerdal er en klassisk, godhjertet børnebog. Man bliver glad og klog af at læse den."
- Steffen Larsen, Politiken
"Parr twister klassisk børnebogsstof med fandenivoldskhed i en frisk læseoplevelse for børn og voksne."
- Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende
"… den smukkeste bog jeg har læst i år."
- Martin W. Hansen, DBC lektørudtalelse
Indtalt af Annette Grunnet,der er uddannet skuespiller. Hun har i 20 år speaket lydbøger, reklamefilm, radiospot, e-learning, voice-response, audioguides, dubbing m.m.er og er en af vores mest erfarne lydbogsindlæsere. Hun har bl.a. indlæst Jane Eyre af Charlotte Brontë og værker af Jane Austen, Helle Helle og Ida Jessen. Endvidere har hun indlæst mange børnebøger af bl.a. Bjarne Reuter og Kim Fupz Aakeson.