Lydbøger

Henrik Pontoppidan

Henrik Pontoppidan (1857-1943) modtog Nobelprisen i litteratur i 1917. Det omfattende forfatterskab hører til det ypperste i dansk litteratur. Hans sprog forekommer stadig både smukt og bramfrit, og den grumme humor sprudler. Den sociale indignation og eksistentielle søgen er stadig lige aktuel. Hans psykologiske personskildringer er fascinerende. Ind imellem de store hovedværker skrev Pontoppidan en række små perler af romaner, hvor der nu successivt vil blive udgivet en serie på seks af disse.

For nærmere omtale af Henrik Pontoppidan og hans værker henvises til hjemmeside om Pontoppidan: Henrik Pontoppidan

Et Kærlighedseventyr

Præstekonen Ingrid lever i et fredfyldt borgerligt ægteskab med sin noget ældre mand og to små drenge. På et kurophold i København gribes hun af lidenskabelig kærlighed til den indesluttede og stridbare filosof Dr. Vadum og forlader mand og børn for at følge Vadum til Schweitz. Mørkemanden Vadum blomstrer op under Ingrids kærlighed, men hun er splittet mellem sin lidenskab og sin skyldfølelse og savnet af drengene.

Lydprøve (Kapitel 1, 2 min)

"Det er stadigvæk en fortælling om, at mennesket opretholdes af "Kvindens Kærlighedsgaver". Men det er tillige en fortælling om livets pris, der altid er livet selv. … Den, som søger at bjerge sit liv, skal miste det, men den, der sætter livet til, skal vinde livet!"
- Thorkild Skjerbæk - Kunst og budskab - Studier i Henrik Pontoppidans forfatterskab, 1970

» Tilbage til oversigten

Den kongelige Gæst

Et lægeægtepar lever på sjette år i landlig vaneidyl med tre små børn. En tryg og hyggelig tilværelse om end noget triviel. Men fastelavnsaften bryder "Prins Karneval", i form af en ukendt festklædt gæst med bohemeagtige manerer, ind i det ægteskabelige paradis og vækker ægteparrets ungdommelige minder og slumrende lidenskaber. Denne vækkelse sætter sig varige spor i ægtefællernes forhold; de vante rammer er blevet sprængt, og den stille idyl er blevet inficeret med urovækkende lidenskaber.

Lydprøve (Kapitel 1, 2 min)

"Eventyrets dump mellem bleer og morgensko, skildringens overbevisende realisme i enkeltheder, og helhedens ånd af luftigt lumskeri - alle de indre modsætninger, halvt tilslørede, halvt fremhævede af stilens emaljefaste klarhed, giver bogen en besnærende ynde og spænding."
- Valdemar Rørdam

Romanen "er noget så sjældent som en fantastisk historie i Pontoppidans ellers realistiske forfatterskab." Den "er med sin symmetriske opbygning en ren nydelse."
- Bo Hakon Jørgensen

» Tilbage til oversigten

Den gamle Adam

Med stor humor og ironi lader Pontoppidan den noget naive og romantiske jegfortæller i romanen indse, at fantasierne har spillet ham et puds, og hans romantiske forestillinger om livet og de kvinder, han møder på et fynsk badehotel, viser sig som rene illusioner. På badehotellet, hvor jegfortælleren for en stund har forladt de dagligdags borgerlige rammer, bryder de urgamle basale driftsinstinkter igennem på bekostning af moral og fornuft. Den desillusionerede jegfortæller finder et alternativ til dette liv i den asketiske livsførelse, han møder hos den kloge og kyniske Dr. Levin, men hvilken livsførelse, der er at foretrække, lader Pontoppidan som vanligt stå åbent.

Lydprøve (Kapitel 1, 1 min)

"Bogen er af en mild Ironi, der gennemtrænger alle dens Blade. … det er en overmåde underholdende og vittig lille Fortælling"
- Edvard Brandes, Politiken, 1894

"Hvad den nutidige læser … kan nyde … er den alle vegne lurende komik. Satiren og humoren."
- Jens Smærup Sørensen

» Tilbage til oversigten

Nattevagt

Nattevagt er en ægteskabshistorie om to personer med vidt forskellige baggrunde og holdninger, om proletaren, kunstneren og anarkisten Jørgen Hallager og om den pæne pige fra det bedre borgerskab, Ursula, der begge søger at udvikle og frigøre den anden fra tidligere bindinger, men misforstår og taler forbi hinanden med tragisk udfald. Den komplekse, flertydige personskildring, hvor personerne skildres gennem deres syn på sig selv og omverdenen, minder om de store russiske forfattere som Tolstoj og Dostojevskij, som Pontoppidan satte højt. Og Nattevagt kan i plot og kompleksitet minde om Dostojevskijs højt berømmede fortælling: Den sagtmodige (Krotkaja).

Lydprøve (Kapitel 1, 1 min)

Om Pontoppidans psykologiske karakterskildringer skriver Ida Jessen:
Pontoppidan har "… energi og indsigt til at leve sig ind i hver enkelt, så personen fremstår som gjort af kød og blod. Her er stemmen aldrig hånlig, den viger ikke tilbage, fordømmer ikke. Stoffet er så levende og bøjeligt som livet selv. … Pontoppidan er kvindeskildrer af højeste karat. Jeg tror ikke, at jeg kan finde andre i dansk litteratur, der er på højde med ham." (F. eks. Ursula i Nattevagt)
- Ida Jessen

» Tilbage til oversigten

Isbjørnen

Pontoppidan er oprørt over de sociale forhold hos almuen. I Isbjørnen fra 1887 udtrykker han sin harme med en grum, men samtidig morsom, lystspilagtig satire. Satiren går på det borgerlige samfund, der hytter sig selv og udstøder den egenartede præst, Isbjørnen, der nærer en ægte omsorg for de svage. Men den rammer også den almue, der i almindelig underkuethed og uvidenhed retter ind efter autoriteterne, hvilket får Isbjørnen til at forlade sognet med ordene: "I har de Tyranner, som I fortjener."

Lydprøve (Kapitel 1, 1 min 15 sek.)

"Isbjørnen, den "måske mest læste tekst efter "Ørneflugt" holder og finder stadig nye læsere som veloplagt påpegning af det fremmedes og den ægte naturligheds trange kår i et småligt og ængsteligt samfund."
- Johan Rosdahl - En klassiker, 2007

"Hvad den nutidige læser … kan nyde … er den alle vegne lurende komik. Satiren og humoren."
- Jens Smærup Sørensen - Efterskrift til Sandinge Menighed og andre Noveller og Skitser, 2002

» Tilbage til oversigten

Ung Elskov

Ung Elskov kom i en 1. udgave i 1885, men nærværende udgave er 2. udgaven fra 1906, som var totalt omarbejdet med En Kjærlighedshistorie fra 1883 indarbejdet. Romanen omfatter flere medrivende skæbnefortællinger, hvor blandt andet den romantiske kærlighed modstilles det hverdagsagtige fornuftsægteskab. Pontoppidan anlagde sjældent noget entydigt standpunkt, men endevendte emnerne i flere forløb set fra forskellige synsvinkler.

Lydprøve (Kapitel 1, 1 min 15 sek.)

Om Pontoppidans psykologiske karakterskildringer skriver Ida Jessen: "Pontoppidan har "… energi og indsigt til at leve sig ind i hver enkelt, så personen fremstår som gjort af kød og blod. Her er stemmen aldrig hånlig, den viger ikke tilbage, fordømmer ikke. Stoffet er så levende og bøjeligt som livet selv. … Pontoppidan er kvindeskildrer af højeste karat. Jeg tror ikke, at jeg kan finde andre i dansk litteratur, der er på højde med ham." (F. eks. Kro-Ellen i Ung Elskov)
- Ida Jessen, Ung Elskov 1 og 2, Foredrag i Pontoppidan Selskabet, 2005.

» Tilbage til oversigten