Lydbøger

Klassiske perler

Doktor Glas er en psykologisk roman i dagbogsform om en velanset stockholmlæge, der myrder en ældre præst, som under påberåbelse af religionen underkuer sin unge kone erotisk.

Hjalmar Söderberg: Doktor Glas

Hjalmar Söderberg

Doktor Glas

Download

Oversat fra svensk af Jørgen Årup Hansen

Indtalt af Bent Otto Hansen

5 timer og 43 min.,   Vejledende pris 145 kr.

Download lydbogen fra en af de angivne forhandlere, se Bestilling

Lydprøve (Kapitel 1, 1 min 45 sek)

Hjalmar Söderberg (1869-1941) er født i Stockholm, men levede en stor del af sit liv i København. Hans værker regnes i dag blandt klassikerne i moderne svensk litteratur. Udover Doktor Glas er hans kendteste værker Martin Birchs ungdom, Den alvorlige leg og skuespillet Gertrud, der er filmatiseret af Carl Th. Dreyer.

"Det er kun med forståelse af Hjalmar Söderbergs følsomhed, at man begriber den voldsomme roman Doktor Glas, hvor han lader en læge udrydde en præst, der bruger religionen til erotisk at underkue sin kone, et motiv så makabert, at der blev et ramaskrig i Sverige."
- Tom Kristensen

"… en lille kompakt jegfortælling i dagbogsform om skjulte lidenskaber og mordets mulighed. En klassiker, som burde indgå i den europæiske (og ikke bare svenske) litteraturkanon; en slags kombination af Kældermennesket og Rodion Raskolnikov, men omplantet til det stockholmske borgerskab omkring år 1900"
- Lilian Munk Rösing, Information

"Enkelte værker - lige fra Medea til Raskolnikov - bliver stående som altid aktuelle menneskelige udfordringer tværs igennem generationer og århundreder. Sådan et værk er Doktor Glas, Hjalmar Söderbergs 'skandaleroman' fra 1905."
- Søren Vinterberg, Politiken

Indtalt af Bent Otto Hansen, der er en af landets mest benyttede lydbogsindlæsere. Han har tidligere indlæst Dostojevskijs Spilleren og Kældermennesket, Hemingway - Hvem ringer klokkerne for, Stefan Zweig - Skaknovelle samt nyere bestsellere af Morten Ramsland, Dan Brown og Jo Nesbø . Han har fået fine anmeldelser for flere af sine indlæsninger.

» Tilbage til oversigten