Lydbøger

Klassiske perler

Himmerige og helvede er en barsk, gribende og poetisk beretning om himmel og helvede på Islands vestkyst for hundrede år siden, hvor grænsen mellem liv og død er knivskarp når man er fisker og tager ud på havet i en åben båd med seks årer. En poetisk skæbnefortælling om livets store spørgsmål.

Jón Kalman Stefánsson: Himmerige og helvede

Jón Kalman Stefánsson

Himmerige og helvede

Download

Oversat fra islandsk af Kim Lembek

Indtalt af Bent Otto Hansen

7 timer og 8 min.,   Vejledende pris 165 kr.

Download lydbogen fra en af de angivne forhandlere, se Bestilling

Lydprøve (Kapitel 1, 1 min )

Jón Kalman Stefánsson, f. 1963, debuterede i 1988, har udgivet ti bøger, digtsamlinger, noveller og romaner. Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris tre gange, senest i 2007 for romanen Sommerlys, og så kommer natten. Kalman har været slagteriarbejder, arbejdet i fiskeindustrien, studeret på universitet, undervist på højskole og arbejdet som bibliotekar. Boede i København i årene 1992-95. Siden 2000 forfatter på fuld tid.

"Ny islandsk roman har både Hamsun og Hemingway i sig. … Det er år og dage siden, jeg har været så lang tid om at læse en bog. Islandske Jón Kalman Stefanssons roman "Himmerige og helvede" er så lyrisk fortættet og fuld af tankevækkende visdom, at man går rundt og kærtegner den lille bog. … Stefánssons små malerier af ord er ren nydelse"
- Jens Andersen, Berlingske Tidende

""Himmerige og helvede" er en forunderlig bog, fuld af overraskende, inciterende visdom. Jón Kalman Stéfansson skriver som en stenhugger: Der er kraft i slaget og dybe mærker, hvor mejslen rammer."
- Henriette Bacher-Lind, Jyllands-Posten

"Den bør læses af alle grunde, men allermest fordi det godt nok er sjældent, en forfatter styrer sproget så blændende smukt som hér"
- Iben Tandgaard, Weekendavisen

"... en litterær åbenbaring."
- NDR

"Det er en perle af en bog, som bag det barske ydre skjuler en strålende skat."
- Spiegel online

"Kalman har skrevet årets bog."
- Frankfurter Neue Presse

"… et mesterværk … Forfatteren fortæller så autentisk, så kraftfuldt og dog poetisk, at man bliver fanget allerede på første side."
- Heilbronner Stimme

"Kalman maler billeder der er fulde af melankoli og stille glæde, som gør et kuldegysende indtryk og tager vejret fra en. Ikke et ord for meget, ikke et unødvendigt ord. Konklusion: Et must for elskere af poetisk sprogkunst!"
- Buchkultur

Himmerige og helvede er indtalt af Bent Otto Hansen, der er en af landets mest benyttede lydbogsindlæsere. Han har tidligere indlæst Dostojevskijs Spilleren, Kældermennesket og To fantastiske fortællinger, Hemingway - Hvem ringer klokkerne for, Stefan Zweig - Skaknovelle samt nyere bestsellere af Morten Ramsland, Dan Brown og Jo Nesbø . Han har fået fine anmeldelser for flere af sine indlæsninger.

» Tilbage til oversigten